Birthe's Madside

 

Kold høne med cremefraiche-sauce
Fjerkræ, sauce, hovedretter 4 personer
  • 2½ kg suppehøne
  • 4 l vand
  • 150 g gulerod
  • 100 g zittauerløg
  • 2 hele nelliker
  • 1 laurbærblad
  • 2 tsk groft salt
  • 10 sorte peberkorn
  • Cremefraiche-sauce:
  • 3 dl cremefraiche 18%
  • 200 g kvark 4,5%
  • 2 hårdkogte, hakkede æg
  • 2 spsk hakket kapers
  • ½ tsk tørret estragon
  • 1 tsk groft salt
  • 150 g hovedsalat
  • Pynt:
  • Forårsløg i tynde skiver
  • Tilbehør:
  • Nye kartofler eller landbrød

Rens og skyl hønen godt. Læg den i en suppegryde og hæld vand ved, til den er dækket. Bring suppen i kog og skum den.tilsæt de øvrige ingredienser, og lad hønen koge ved svag varme og under låg i ca. 3 timer. Tag hønen op og lad den køle af. Fjern skindet og pil kødet af hønen i store pæne stykker. Stil kødet tildækket i køleskabet.

Crenmefraiche-sauce: Rør cremefraiche og kvark sammen med æg, kapers og estragon. Smag til med salt. Stil sauce tildækket i køleskabet i mindst ½ time. Læg salatbladene i kanten af et fladt fad og læg kødet i midten. Hæld lidt sauce over kødet, og server resten i en skål ved siden af.

Kilde: Karolines Køkken 5.

 

 

Birthe's Madside