Birthe's Madside

 

Krydret kalkunterrine med stuvede kartofler
  • 450 g hakket kalkunkød
  • 1 æg
  • salt
  • peber
  • 1 barneske stødt paprika
  • 1 tsk god karry
  • 1 stor spsk majsstivelse
  • 2 dl mælk
  • 200 g friske spinatblade
  • 400 g kogte, pillede kartofler
  • 50 g smør
  • 50 g mel
  • 8 dl mælk
  • salt
  • hvid peber
  • 200 g rosenkål (frost)

Kødet æltes med æg, krydderier, majsstivelse og mælk, til farsen er let og lind. Damp de skyllede spinatblade på en pande med det vand der hænger ved, i 2-3 minutter, til de er faldet sammen. Lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle. Læg et stykke bagepapir i en aflang form på ca. 1½ liter. Læg spinatbladene i og fyld farsen over. Stil terrinen i vandbad i ovnen ved 210 grader og bag den 35 minutter. Sluk og lad den stå og trække 10 minutter. Bag smør og mel sammen og spæd med mælken. Lad saucen koge igennem og smag til med salt og hvid peber. Varm kartofler igennem i saucen, mens der røres forsigtigt. De optøede rosenkål varmes i lidt vand og serveres til kalkunterrinen sammen med de stuvede kartofler.

Kilde: Birthes Madside - Mad/Bag stor 1

 

 

Birthe's Madside