Birthe's Madside

 

Kyllinge Jambalaya
Kylling, Ris, Hovedret - Personer: 4
  • 1 kylling (1300g)
  • 1 tyk skive skinke
  • 2 store løg
  • 2 skalotteløg
  • 3 hvidløgsfed
  • 200 g aspargeshoveder fra dåse
  • 3 selleriblade
  • 250 g ærter
  • 20 g smør
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 hønsekødsbouillonterning
  • 250 g langkornet ris
  • 4 dr Tabasco
  • 1 timiankvist
  • 1 laurbærblad
  • 1 knicspids cayennepeber
  • persille
  • salt og peber

Skær kyllingen i 10 stykker. Opløs bouillonterningen i 1 1/4 liter vand. Skær skinken i terninger, rens og snit selleri, løg, skalotteløg og hvidløg i fine skiver. Opvarm smør og 1 spsk. olivenolie i en støbejernsgryde. Kom grøntsagsskiverne i og damp dem et øjeblik. Hæld risen over og lad dem blive gennemsigtige (de bør ikke tage farve). I mellemtiden brunes kyllingestykkerne i 1 spsk. olivenolie på en pande. Hæld bouillonen over risen. Kom kyllingestykkerne, skinken, Cayennepeber, Tabasco, salt og peber, laurbærblad, timiankvist og hakket persille i gryden. Læg låg over og lad det koge 35 min. ved lavt blus uden at røre i gryden. I mellemtiden bælges ærterne og aspargeshovederne afdryppes. Grøntsagerne blancheres i kogende vand og tilsættes retten 10 min. før risen er færdig. Jambalayaen er klar, når al væden er absorberet.

Tilberedningstid: 20 min. Kogetid: 25 min.

Kilde: Fransk blad. Andre Dewald, 14 Aug 93

 

 

Birthe's Madside