Birthe's Madside

 

Kyllingelever i pande
Fjerkræ, hovedretter 4 personer
  • ½ kg frosne kyllingelevere
  • 3 spsk hvedemel
  • 50 g smør
  • 3 dl tomatjuice
  • 1½ dl piskefløde
  • ½ tsk tørret timian
  • 1 fed knust hvidløg
  • Salt og peber
  • evt. Jævning

Tø kyllingeleverne op og fjern evt. hinder. Tør leverne godt og vend dem i mel, tilsat salt og peber (fidus: put mel m.v. i en plasticpose, put leverne i, pust den op og ryst den!). Steg leverne i gyldent smør i en pande ved svag varme i 6-8 min. Tag dem op på et serveringsfad og hold dem varme. Kog panden af med tomatjuice. Tilsæt piskefløde, timian og hvidløg og lad sovsen koge nogle minutter. Smag til med salt og peber og jævn evt. Hæld sovsen over de varme kyllingelevere ved serveringen.

Tips: Det er vigtigt at kyllingeleverne ikke steges for meget.

Server kartofler og tomatsalat til.

Kilde: Karolines Køkken 2

Henrik Holten 4/9 1995

 

 

Birthe's Madside