Birthe's Madside

 

Orientens expresskylling
  • 2 poser gluten Tagliatelle
  • 2 spsk sojasauce
  • 50 g sukker
  • koriander
  • 3 dl hønsebouillon
  • 2 dl piskefløde
  • salt og peber
  • 50 g vilde ris
  • 100 g ærter
  • 100 g smør
  • 100 g æble
  • 100 g banan
  • 1 tsk karry
  • 1 fed hvidløg
  • 150 g finthakket løg
  • ½ tsk stødt ingefær
  • 400 g kyllingebryst, udskåret i strimler
  • olie til stegning
  • Evt:
  • 1 tsk Maizena
  • ristede bananer
  • ristet kokos
  • mango chutney

Kylling: Kyllingekødet marineres i soja, presset hvidløg, sukker, ingefær og koriander ca. 2 timer. Olie kommes på panden og heri brunes kyllingestykkerne, steges færdige og holdes varme.

Karrysauce: Løg, æble og banan svitses i lidt olie. Karry tilsættes og ristes let. Bouillonen tilsættes sammen med piskefløden. Koges ned til ca. 5 dl og blendes. Kan evt. jævnes med Maizena. Smages til med salt og evt. lidt af soya-marinaden fra kyllingen. Pasta, vilde ris og ærter koges hver for sig, så de er færdige samtidig. Alle 3 dele blandes i en skål og tilsættes smørret. Smages til med salt og peber.

Pastaen koges efter anvisningen på posen og lægges i en ring på et rundt fad. Kyllingekødet vendes i karrysaucen og anrettes midt i pastaringen. Hertil kan serveres ristede bananer, ristet kokos og mango chutney.

 

 

Birthe's Madside