Birthe's Madside

 

Ovnstegte kyllinger
Fjerkræ - Personer: 6
  • 3 Kyllinger
  • 75 g Smør
  • 2 tsk Salt
  • Sauce:
  • Kråser, lever, hjerter
  • Grøn salat
  • 50 g Smør
  • 1 tsk Karry
  • 2 dl Piskefløde
  • ½ tsk Salt
  • Det tredie krydderi
  • Flutes
  • 1 Glas tør, hvid portvin
  • 1 Bæger cremefraiche 180ml

Kyllingerne skylles, tørres og halveres.Vingespidser klippes evt.af, før kyllingerne lægges i en bradepande, smøres med smør og drysses med salt. Kyllingerne sættes i ovn ved 225° i ca.½ time. Imens kyllingerne steger, tilberedes saucen på følgende måde: Den fintskårne indmad svitses i smør og karry, overhældes med portvin og dampes ind til det halve, inden piskefløde og cremefraiche kommes ved. Saucen koger, til konsistensen er jævn. Der smages til med salt og det tredie krydderi, evt. lidt mere portvin. Saucen kan tilberedes i forvejen og varmes før serveringen. Serveres med flütes og grøn salat.

Kilde: Christian Phillip, 03 Feb 94

 

 

Birthe's Madside