Birthe's Madside

 

Paprikagryde med kalkun
4 personer

Denne her er god, hvis man får besøg af folk, der absolut ikke vil spise svine-/oksekød. Staklerne ved ikke hvad de går glip af, men det er jo deres sag. I øvrigt smager det her ret godt, og kan laves på en halv time, hvilket jo absolut er en fordel...

  • 500 g kalkuntern
  • 1 rød peber
  • 1 stort løg
  • 1-2 friske tomater (en dåse hakkede kan også gøre det)
  • 1 dl. vand
  • 1/4 piskefløde
  • en hel del paprika
  • hvidløg (hvis man vil)
  • salt, peber...

Løget skæres op og brunes i en gryde med olie. Kalkunternene overhældes med rosenpaprika (spar ikke på det) og tilsættes og steges til de er hvide. Herefter tilsættes tomater og peberfrugt, vand, salt, peber. Når det hele er godt varmt, tilsættes fløden (kan delvis erstattes af mælk, hvis kæresten er hysterisk med sin vægt). Hvis blandingen er lidt tynd efter ca. 10 minutters simring, kan gryden jævnes. Smag det hele til med salt og paprika.

Serveres med ris og noget indeholdende alkohol (jeg foretrækker øl eller rødvin til).

Kilde: Søren E. Jacobsen

 

 

Birthe's Madside