Birthe's Madside

 

Tjerkessisk kylling
8 portioner

Tjerkessisk kylling (Cerkes Tavugu) blev indført til Tyrkiet af tjerkessere, der flygtede fra den russiske borgerkrig omkring 1920.

  • 1 kylling
  • 1 løg
  • 1 gulerod
  • 1 l vand
  • salt og peber
  • 1 tyk skive franskbrød
  • 100 g valnøddekerner
  • 1 dl vindrueskerneolie
  • 1 teskefuld paprika, sød

Kyllingen koges mør med vand, løg, gulerod, salt og peber. Afkøl. Pil alt kød af kyllingen og skær det i mindre stykker. ½ l af suppen blendes til en cremet masse med det kogte løg, gulerod, valnødder og franskbrød. Evt. tilsættes lidt mere suppe. Mens blenderen kører,tilsættes 3/4 dl olie. Kylling og cremen blandes i serveringsskålen, gerne således at der ligger et tyndt lag creme øverst. Overfladen glattes. I en lille kasserolle varmes den sidste 1/4 dl olie med paprika, indtil olien får rød farve. Brank ikke! Lad papkrikapulveret gå til bunds i gryden og hæld så den røde olie i tynd stråle dekorativt i spiral over cremen.

Spises med flutes, som kold forret.

Kilde: Tjerkessiske venner i Tyrkiet

Erik Somer

 

 

Birthe's Madside