Birthe's Madside

 

Fyldte artiskokker
Grøntsager 4 personer
  • 4 store artiskokker
  • 50 g kogt skinke
  • 1 skiver Mortadella
  • 50 g kødrester, kalv eller kylling
  • 1 glas tør hvidvin
  • 1 spsk hakket persille
  • 1 spsk reven Parmesan
  • 4 tynde skiver bacon
  • reven muskatnød
  • olivenolie
  • salt - friskkværnet peber
  • 1 citron - til kogningen

Trim artiskokkerne og fjern 'høet' indeni med en ske. Kog dem i rigeligt saltvand med citronkvarter og en smule Maizena eller kartoffelmel i en halv snes minutter. Dræn dem og slå koldt vand over. Lad dem dryppe af med bunden i vejret. Hak skinken, Mortadellaen og kødet og rør det sammen med persillen, Parmesanen, krydderierne og halvdelen af vinen. Fyld farsen i artiskokkerne og sæt dem i et olieret, ildfast fad. Læg en skive bacon ovenpå hver artiskok og bag en halv times tid ved stærk varme i ovnen. Spæd fra tid til anden op med resten af vinen, fortyndet i lidt vand. Servér varme.

Kilde: Livsglad mad, Bogan’s forlag.

John Erik Hansen 01-03-1996.

 

 

Birthe's Madside