Birthe's Madside

 

Indbagte kartofler som tilbehør  
4 personer

Disse indbagte kartofler smager utroligt godt og kan bruges i stedet for almindelige kartofler, når man vil servere noget lidt anderledes.

  • ca. 1 kg kartofler

  • 1 stort løg

  • 4 plader butterdej

  • 1 æg

  • 2 dl piskefløde

  • 3 spsk smør/olie

  • lidt reven muskatnød

  • salt & peber

Skræl kartoflerne, riv dem groft og pres væden ud af dem. Hak løget fint. Svits løget til det er blankt og kom de revne kartofler i gryden og svits dem med nogle minutter til de bliver bløde. Pas på, for de sætter sig nemt fast i gryden. Kom piskefløden i og lad det snurre endnu et par minutter. Smag til med salt, peber og muskatnød. Rul butterdejen ud i passende firkanter. Kom kartoffelblandingen i og fold butterdejen omkring kartoflerne fra hjørne-til-hjørne, så de danner en trekant med fyld. Luk enderne ved at prikke med en gaffel og pensl med sammenpisket æg. Bag butterdejspakkerne 20-25 minutter i ovnen ved 220 grader - eller til de er gyldne.

Server som tilbehør i stedet for kartofler fx. til engelsk bøf.

Kilde: Søren Frimann Trads

 

 

Birthe's Madside