Birthe's Madside

 

Stuvet glaskål
Kødløs dag, grøntsager 4 personer
  • 450 g glaskål i mindre tern
  • 1½ dl vand
  • 6 dl mælk
  • Stuvning:
  • 25 g blødt smør
  • 2½ spsk hvedemel
  • 1 spsk friskhakket persille
  • 1 tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • Pynt:
  • persillekviste

Kan serveres til: spegeskinke og kartofler eller brød.

Kom kålen i kogende vand i en gryde. Kog den ved svag varme og under låg i ca. 5 min. Tilsæt sødmælk og bring blandingen i kog.

Stuvning: Rør smør og mel sammen til en smørbolle med feks. en gaffel. Kom smørbollen i gryden og kog stuvningen ved svag varme og uden låg i ca. 5 min. Tilsæt persille og smag til med salt og peber.

Tip: I stedet for glaskål kan anvendes persillerod eller skorzonerrod.

 

 

Birthe's Madside