Birthe's Madside

 

Berits gravade laks
  • 1 kg laks ( midterstykket) eller regnbueørred
  • 1 topspsk groft salt
  • 1 topspsk sukker
  • 1 ½ tsk groftkværnet hvid peber
  • 2 - 3 bundt dild
  • Sauce:
  • 1 spsk sød sennep
  • 2 spsk sur sennep
  • 1/4 tsk salt
  • 1 spsk lys vineddike
  • en anelse hvid peber
  • ca 2 spsk fintklippet dild
  • evt. lidt sukker

Tilberedningstid: ca 45 min

Trækketid: 1½ - 2 døgn

Begynd med aft skære rygbebet ud og dele fisken i to halvdele. Det er mugligt, de kan få fiskehandleren til at gøre det for dem, men det er nu ikke særlig svært at gøre det selv, bare man har en tilstræklig skarp kniv. Derefter fjernes alle de små ben, som sidder i fisken. Det gøres lettest med en pincet. Skyl så fisken let, dup den blidt tør med køkkenrulle og læg den ene halvdel med skindsiden nedad i et dybt fad. Bland salt sukker og hvid peber. Fordel denne balndingen over kødsiden af laksen, dæk med den skyllede, tørrede dild og læg det nadet stykke fisk ovenpå med skindsiden opad. Hvis de bruger regnbueørred og har en hel fisk, skal de to halvdele ligge hovede mod hale. Dæk så fisken med plastfolie eller læg den i en stor plastpose, som lukkes til. Stil fadet køligt i mindst 1½ døgn, helst 2, og vend fisken et par gange i løbet af denne tid. Det går faktisk nemt at vande den, hvis den er lagt i en plastpose. Når fisken skal severes, tages den op af fadet, de to fileter tørres let og skæres i tynde skiver fra hovedet mod hale. Skiverne drysses med rigeligt friskklippet dild. Til saucen piskes de to slags sennep, salt, vineddike og peber sammen, hvorefter olien piskes i dråbevis. Smag til, om saucen trænger til lidt sukker, og rør til sidst den fintklippede dild i.

Gravad laks kan sagtens fryses ned after gravningen og holde sig i op til 3 uger i dybfryseren, men det forudsætter, st de bruger frisk fisk og ikke frossen fisk.

Man kan også godt opbevare den færdiggravade fisk nogle dage i køleskabet, men så skal man huske at hælde den lage fra, som har dannet sig under gravningen. Hvis lagen får lov til at blive i fadet, risikerer man, at fisken bliver for salt.

Kilde: Dansk julemad af Vivi Berendt

 

 

Birthe's Madside