Birthe's Madside

 

Brunkager
Ca 350 kager
  • 750 g sirup
  • 250 g smør
  • 200 g sukker
  • 1 kg mel
  • 15 g potaske udrørt i vand
  • 15 g kanel
  • 10 g stødt nelliker
  • 10 g kardemomme
  • 100 g mandler
  • 100 g sukat
  • 50 g reven pommeranskal
  • lidt reven citronskal

I en ikke alt for stor gryde blandes sirup, fedtstof og sukker. Der røres godt rundt, mens det forsigtigt bringes i kog. Gryden tages så af ilden og blandingen afkøles lidt, før mel, potaske og krydderierne tilsættes sammen med de skoldede, smuttede og groft hakkede mandler, den finthakkede sukat, den revne pomeranskal samt den revne citronskal.

Dejen æltes godt sammen, til den er blank, og stilles hen i 1 - 2 dage på et lunt sted.

Dejen rulles så i stænger og stilles koldt. Den skæres i tynde skiver, og kagerne lægges på en smurt plade, hvor de pensles, inden bagningen i ovnen ved 175 grader i 8 - 10 min. Inden bagning kan hver kage evt. pyntes med en flækket mandel.

Kilde: Birthes Madside – Mad/Bag lille 2

 

 

Birthe's Madside