Birthe's Madside

 

Farseret lammebryst
6 - 8 personer
  • 1½ kg udbenet lammebryst
  • Fyld:
  • 250 g champignon
  • 125 g flødeost
  • 150 g bacon
  • 1 tsk esdragon
  • 1 citron
  • salt
  • peber
  • 1 skive franskbrød

Rens de friske champignon og skær dem i halve eller kvarte, alt efter størrelse. Riv citronskallen, gem den og dryp champignon med citronsaften. Steg baconskiverne sprøde på en pande. Knus dem ret fint. Læg franskbrødet i en skål. Væd det med vand og lad det trække i 5 minutter. Mos det og rør det med flødeosten. Tilsæt champignon og bacon samt esdragon og citronskal. Drys godt med salt og peber. Læg fyldet på langs af lammebrystet, der rulles op og bindes med bomuldsgarn. Steg det i en varm ovn ved 150 grader i 1½ - 2 timer. Fjern garnet, inden det skæres i skiver. Giv smørstegte zucchini til og ostekartofler.

Kilde: Mine 100 bedste opskrifter fra jul til påske af Mona Giersing. Lademanns lommekogebøger

 

 

Birthe's Madside