Birthe's Madside

 

Gløgg
  • 6 L rødvin
  • 28 hele kardemomme
  • 80 hele nelliker
  • 8 hele kanel
  • 4 hele ingefær
  • 4 laurbærblade
  • 4 dl sukker
  • skal og saft af 2 citroner
  • skal og saft af 2 appelsiner
  • 4 dl vand
  • rom
  • rosiner
  • hakkede mandler

Et par dage før hældes rom ud over rosinerne og de stilles i køleskab under tætsluttende låg.

Dagen før hældes 1 L rødvin op i en lille gryde. Krydderier, sukker, citron, appelsin og vand kommes ved og koges 1/2 time under låg. Stil til side og lad det trække til næste dag.

Si krydderblandingen over i en større gryde. Hæld resten af rødvinen ved og hold blandingen på 80C. Ikke varmere. Smag til. Lige før servering kommes hakkede mandler og rosiner i.

Kilde: Mortens Opskriftsamling

 

 

Birthe's Madside