Birthe's Madside

 

Konfektkage
  • Bunde:
  • 4 æg
  • 6 spsk sukker
  • 2 spsk kartoffelmel
  • 2 spsk hvedemel
  • 1 tsk vanillesukker
  • 1 tsk bagepulver
  • Nougatmasse:
  • 3 blade husblas
  • 150 g nougat
  • 3 dl piskefløde
  • 50 g valnødder
  • 250 g marcipan
  • Lidt flormelis og kakao
  • + evt. gulddrys

Æggehviderne piskes meget stive. Derefter kommes sukker i, 2 spsk ad gangen. Derefter æggeblommerne, én ad gangen. Sigt de tørre ingredienser i og vend det forsigtigt i massen. Bages ved 180 grader i en spring-form i ca. 20 min. (varmluft). Lad kagen stå lidt i formen. Derefter tages den ud og afkøles på rist. Udblød husblas i koldt vand. Smelt nougaten over vandbad. Når husblassen er blød, smeltes den i vandbad. Rør lidt fløde i den smeltede nougat og derefter den smeltede husblas. Pisk resten af fløden og vend det i nougat-massen. Flæk bunden i to, læg nougatmassen imellem og lidt ovenpå. Rul marcipanen ud til en cirkel. Tag lidt marcipan fra til rosen. Læg marcipanen på kagen. Form en rose efter bedste evne og placer den i midten. Drys lidt kakao rundt i kanten gennem en sigte, derefter gulddrys.

Kilde: Mortens Opskriftsamling

 

 

Birthe's Madside