Birthe's Madside

 

Laksesalat

Hertil kan man med fordel anvende de lakserester, man tit kan finde f. eks. i supermarkedernes kølediske. Det gør salaten betydlig billigere, end hvis man bruger et regulært stykke laks.

  • 250 g røgede lakserester
  • 1 lille grøn peberfrugt
  • 1 - 2 stænger blegselleri
  • 1 håndfuld champignoner
  • 1 bundt persille
  • 150 g mayonnaise
  • 1 spsk yoghurt naturel
  • 1 - 2 dråber Worcestershiresaure
  • hvidløgssalt
  • lidt karry
  • hvid peber

Tilberedningstid: 35 - 40 min

Læg laksestykkerne i en kasserolle og hæld så meget koldt vand ved, at det lige akkurat dækker.

Bring vandet langsomt i kog, sluk for varmen, fisk lakseresterne op og stil dem til afkøling i en sigte.

Imens befries peberfrugten for ribber og kerner og skæres i tynde strimler.

Blegselleristænglerne snittes i kanske fint, champignonerne renses og skæres i meget tynde skiver, persillen skylles, tørres og hakkes fint.

Rør mayonnaisen sammen med yoghurten og smag til med Worcestershiresauce, karry, hvidløgssalt og peber. Pil den afkølede laks i små flager, som vendes i mayonnaisen sammen med peberfrugt, blegselleri, champignoner og persille. Stil salaten kølig til den serveres.

Kilde: Dansk julemad af Vivi Berendet

 

 

Birthe's Madside