Birthe's Madside

 

Marineret oksefilét
  • ca. 300 g oksefilét - i tynde skiver
  • Sennepsmarinade:
  • 2 spsk dijonsennep
  • 4 spsk vand
  • 3/4 dl olivenolie
  • 1 fed hvidløg
  • ½ skalotteløg
  • 1 bdt. persille
  • salt
  • peber
  • evt. hvidvinseddike
  • Avocadokompot:
  • 2 avocadoer
  • 1 lille rødløg
  • rødvinseddike
  • salt, peber, sukker
  • Bagt parmesan:
  • 100 g parmesanost

Sennepsmarinade: Rør sennep og vand sammen i en skål og pisk så olivenolie i - lidt efter lidt (som til mayonaise). Kom persille, hvidløg og skalotteløg i blenderen og hæld sennepsdressingen ved. Blend og smag til med salt og peber og evt. hvidvinseddike. (Det er en rigelig mængde, men mindre kan ikke blendes).

Avocadokompot: Hak rødløget fint. Kom det i en gryde med et par spsk. rødvinseddike. Kog op og lad blandingen trække, til den bliver kold. Hak avocadokød fint og bland det med løg/eddike. Smag til med salt, peber og evt. sukker.

Bagt parmesan: Høvl parmesan i meget tynde flager, f.eks. med en grøntsagsskræller eller en smalrygget kniv. Læg flagerne let taglagt i cirkler à ca. 5 cm i diameter - på et stykke bagepapir og bag dem ved ca. 170 grader i ca. 10 minutter til parmesanen er gylden uden at blive brun. Lad dem køle af.

Servering: Fordel oksekødet på 4 tallerkner, pensl med sennepsmarinaden og lad kødet trække i 10 min. Fordel parmesanflager og avocadokompot, lag på lag, oven på oksekødet og server.

 

 

Birthe's Madside