Birthe's Madside

 

Meyers julegås
8 personer
  • 1 stor gås, ca. 5 kg
  • Gåsefond:
  • afpuds, hals og ben
  • 1 løg
  • 1 porre
  • ½ hoved hvidløg
  • ¼ kg selleri
  • 1 lille dåse tomatpuré
  • rosmarin, porretop, persillekviste
  • gåsefedt
  • ½ spsk salt
  • Gåsesauce:
  • 4-5 dl nedkogt gåsefond
  • 200 g skrællet, ituskåret æble
  • 1/3 dl æbleddike
  • evt en smørklat
  • salt
  • peber

Tag indmaden ud. Skær lårene af. Knæk inderleddene midt på med bagsiden af en tung kniv. Skær igennem. Gem vingerne til fond. Klip ryggen fri fra brystregionen, ned langs rygsøjlen, med fjerkræsaksen. Skær eller klip den ikke kødfulde del af brystbenet af. Trim brysterne, lårene og skroget for fedt. Skær både flomme og fedt i små tern. Kom fedt og flomme i en gryde, bring i kog og lad det smelte ved jævn varme til de små fedtegrever bliver gyldne, ca. 1½ time. Tag fedtegreverne op og rist dem gyldne på en jernpande, giv til gåsen.

Gåsefond: Brun afpuds og ben i en 250 grader varm ovn. Gør grøntsagerne i stand og skær dem i grove tern. Steg dem gyldne i lidt gåsefedt i en gryde. Kom ben, persille, rosmarin og tomatpuré ved. Hæld vand på til det dækker. Kog op, skum grundigt. Kom salt i, kog op og skum igen. Lad simre 2-3 timer, sigt og kog ind til en passende smag og intensitet.

Gåsesauce: Kog eddiken ind til en tredjedel, kom æbler og fond ved. Kog igennem, blend og smag til.

Kilde: Meyers Køkken

 

 

Birthe's Madside