Birthe's Madside

 

Oldemors julekage
(1 stor bradepande)

Kagen smager herligt lun og nybagt, andendagen er den god med koldt smør på, og trediedagen spises den nyristet.

  • 375 g smør
  • ½ liter sødmælk
  • 50 g gær
  • 5 æg
  • 200 g sukker
  • 15 g stødt kardemomme
  • 1 kg mel
  • 50 g hakket sukat
  • 100 g rosiner
  • Pynt:
  • 50 mandelsnitter
  • 75 g perlesukker

Smelt smørret, tilsæt mælken, lun blandingen til den er lillefingervarm, og rør gæren ud heri. Tilsæt alle øvrige ingredienser, rør dejen sammen og bred den ud i en velsmurt bradepande og lad den hæve lunt ca. 45 minutter. Drys mandelsnitter og perlesukker over og bag kagen gylden ved 200 grader, 40-50 minutter.

Kilde: Alt for damerne nr. 49, 1995

 

 

Birthe's Madside