Birthe's Madside

 

Spinat-pie med røget laks og vagtelæg
10 personer
  • 10 butterdejsplader (2 pk. frosne)900 g
  • Fyld:
  • 400 g frisk spinat (frossen spinat kan anvendes)
  • 1½ spsk olivenolie
  • 3 æg
  • 2 løg
  • ½ tsk karry
  • Reven muskat (ca 2 knsp)
  • salt
  • friskkværnet peber
  • sammenpisket æg
  • bagepapir
  • Dertil:
  • 10 skiver ferskrøget laks
  • 20 vagtelæg
  • salatblade

Skyl spinaten. Fjern stilkene. Kom spinatbladene 30 sek. i kogende vand. Tag bladene op og dyp dem i koldt vand for at standse kogningen. Lad bladene dryppe af. Kom æggene i kogende vand i ca 5 sek., så eventuelle bakterier fra skallerne forsvinder. Knæk æggene. Pil løget og finthak det. Kom olivenolie i en gryde. Steg løgene bløde og lyse over jævn varme. Tilsæt spinat (evt. optøet spinat), to æg, karry og muskat. Smag til med salt og friskkværnet peber. Sæt ovnen på 200 grader. Rul butterdejspladerne ud i ca 16 * 16 cm og del dem i fire stykker   8 * 8 cm. Læg spinat blandingen på halvdelen af dejstykkerne. Læg de resterende dejstykker over. Skær evt. rektanglerne om til sekskanter. Pensl kanterne med vand og tryk dem sammen med en gaffel. Rids et kryds med en skarp kniv eller lign. Brug evt. overskydende dej til dekoration. Pensl med sammenpisket æg. Læg pierne på en smurt bageplade eller på bagepapir. Bag pierne, til de er gyldne. Servér pierne portionsanrettet med en skive ferskrøget laks og 2 vagtelæg (kogetid i kogende vand: 5-6 minutter) samt salatblade.

Kilde: Festbogen fra Netto

 

 

Birthe's Madside