Birthe's Madside

 

Bankekød med enebær og kartoffelmos

  • 400 g skært oksekød i tynde skiver

  • 12 letknuste enebær

  • 75 g smør

  • 2 små laurbærblade

  • salt

  • peber

  • 2 spsk mel

  • 1 liter vand

  • lidt kulør

  • syltede tyttebær

Bank kødskiverne godt og krydr dem med salt, peber og enebær. Brun dem godt i smørret, lidt ad gangen. Kom dem i gryden igen, når alle skiverne er brunede, og drys melet imellem sammen med laurbærbladene. Hæld vandet over og bring det i kog – bland lidt rundt, så det ikke hænger sammen. Læg låg over og lad det småstege i 1 time. Tag kødet op på et varmt serveringsfad. Si saucen og smag den til, giv den evt. lidt kulør. Server retten med kartoffelmos og tyttebær.

Kilde: Birthes Madside - Mad/Bag stor 2

 

 

Birthe's Madside