Birthe's Madside

 

Braiseret oksetværreb
Hovedret - Personer: 4
  • 2 kg Oksetværreb skåret ved højrebet
  • 1 l Rødvin / vand (halvt af hver)
  • 1 dl Balsamico eddike
  • 2 Porrer
  • 2 Løg
  • 2 Persillerødder
  • Rosmarin eller timiankviste
  • 14 Hvidløgsfed (ca.)
  • 2 Citroner
  • 2 Gulerødder
  • Linser, kartoffelmos, landbrød, stuvet kål eller andet uprætentiøst tilbehør

Tværrebet ridses i fedtet og krydses med salt og peber. Citroner skæres i ottendedele. De øvrigt grøntsager renses og skæres groft. Lægges i et ildfast fad. 12-16 hvidløgsfed, samt hele rosmarin og timiankviste stikkes ned mellem grøntsagerne. Tværrebet lægges ovenpå. Væske hældes ved, og retten stilles i ovnen ca. 3 timer ved 170°. Væskestanden bør bevares undervejs ved evt. at hælde lidt mere vand på. Når tværrebet er færdigt hældes skyen fra. Skummes for fedt. Balsamico eddiken koges ind til 1/3, skyen hældes på, koges evt. ind, smages til og gives sammen med grøntsagerne til tværrebet. Tværrebet varmes på i saucen, eller det kan lægges i pres og bruges til pålæg.

 

 

Birthe's Madside