Birthe's Madside

 

Cognacmarineret oksemørbrad fra Børkop Vandmølle
4 portioner
  • Appelsinløg:
  • 2 store løg
  • ½ appelsin, den revne skal
  • lidt vand og smør
  • salt og peber
  • 4 dl friskpresset appelsinsaft
  • Marineret oksemørbrad:
  • 700 g oksemørbrad, afpudset
  • 2 spsk sennep
  • 1 bundt hakket persille
  • 1 tsk frisk basilikum
  • 1 tsk salt
  • ½ dl cognac
  • friskkværnet peber
  • ½ spsk sukker

Appelsinløg: Skær løgene i skiver og sauter dem et øjeblik i lidt vand og smør. Dryp løgskiverne af og kog dem i appelsinsaften til de er helt møre og væden godt indkogt - ca. ½ time. Smag til med salt og peber og køl af. Blancher den fint revne appelsinskal i lidt vand og hæld det fra. Før serveringen hældes evt. overskydende væde fra løgene, og de blandes med appelsinskal.

Marineret oksemørbrad: Mørbraden smøres med alle krydderierne, der er rørt i senneppen. Den lægges på et stykke staniol, og cognac dryppes over. Mørbraden indpakkes og marinerer i to døgn i køleskabet. Vendes af og til. Mørbraden nedfryses og skæres i meget tynde skiver - bedst på maskine ~ mens den endnu er frossen. Serveres med appelsinløg. En tør rosévin passer godt til.

Kilde: Mad & Bolig, 4/93

 

 

Birthe's Madside