Birthe's Madside

 

Entrecôtes med kartoffel-galetter og rødvinssauce
2 personer
  • 2 entrecôtes
  • 20 g smør
  • Kartoffel-galetter:
  • 150 g groftrevne kartofler
  • 50 g revet mild ost, fx. Emmentaler
  • 1 spsk hakket persille
  • 1 spsk olivenolie
  • Rødvinssauce:
  • stegeskyen
  • 75 g svampe i mindre stykker, fx. champignon
  • evt. lidt smør
  • 1 dl creme fraiche 38%
  • ½ dl rødvin
  • Tilbehør:
  • letstegte forårsløg

Kartoffel-galetter: Bland kartofler, ost og persille i en skål. Læg blandingen i 10 små toppe på en plade med bagepapir - og tryk dem flade og helt tynde. Dryp lidt olie over og krydr med friskkværnet peber. Bag dem 8-10 minutter ved 250 grader og tag dem af bagepapiret, så snart de er færdige.

Entrecôtes: Gyldn smørret på en pande og steg kødet ca. 3 min. på hver side ved kraftig varme. Tag det af panden og krydr med salt og friskkværnet peber. Dæk entrecôterne med alufolie og lad dem hvile 5-10 min.

Sauce: Kom svampene på panden og svits dem i stegeskyen ca. 3 min. Tilføj evt. lidt ekstra smør. Tilsæt creme fraiche og rødvin, bring saucen op mod kogepunktet under omrøring. Smag til med salt og peber.

 

 

Birthe's Madside