Birthe's Madside

 

Fyldte grøntsager
2 personer
  • 4 modne faste tomater
  • 1 stor courgette
  • Fars:
  • 1 lille løg
  • 1 spsk olie
  • 100 g hakket oksekød
  • 1 spsk koncentreret tomatpuré
  • 1½ dl bouillon
  • 1½ dl kogte løse ris
  • salt og peber
  • friskhakket basilikum eller persille
  • Drys:
  • 1 spsk rasp
  • 2 spsk revet ost

Skær et låg af tomaterne, og udhul dem med en teske. Gem det udtagne. Skær courgetten i stykker på højde med tomaterne, og udhul dem, så lidt bund bevares. Gem det udtagne. Svits løget i olien, tilsæt kødet, og brun det godt. Krydr let. Tilsæt tomat og courgettesaft og ~kød, og kog godt igennem. Tilsæt puré og bouillon, og kog det godt sammen, inden risen røres i og koges ind til en let fugtig masse. Smag til. Stil tomat- og courgetteskallerne i et ildfast fad, og fyld dem. Drys tomaterne med ost, og læg låg på. Drys courgetterne med rasp, og tryk dem let, så de tager fugt fra fyldet. Stil fadet i en forvarmet ovn på 210°, og bag dem i 20 minutter.

Servér straks.

 

 

Birthe's Madside