Birthe's Madside

 

Gæstegryde

Til 2 dage -det betyder ikke, at gæsterne skal blive 2 dage! Men når man går i gang med en gryderet, kan man lige så godt lave dobbelt portion, det tager ikke længere tid.

  • 1¼ kg oksekød, inderlår eller klump
  • smør og olie til stegning
  • 250 g saltet kogeflæsk
  • 6-8 dl rødvin
  • salt
  • peber
  • 1 fed hvidløg
  • 1 kvist timian
  • 2-3 laurbærblade
  • 350 g skalotteløg
  • 500 g champignoner

Skær flæsket i små terninger og brun dem i en pande. Skær kødet i terninger og brun det i en stor gryde. Bland flæsketerningerne i og tilsæt rødvin, krydderier og pillede løg. Steges under låg og ved svag varme 2 timer. Skær de rensede champignoner i skover. Rist dem i lidt fedtstof på panden, bland halvdelen i og hæld resten over ved serveringen. Drys med hakket persille og giv kartoffelsne til.

Kilde: Birthes Madside - Mad/Bag stor 1

 

 

Birthe's Madside