Birthe's Madside

 

Helstegt oksefilet med smørristede kartofler
Hovedret 12 personer
  • 2½ kg oksefilet med fedt
  • 1 tsk groft salt
  • Friskkværnet peber
  • Smørristede kartofler:
  • 2 1/4 kg kogte, pillede aspargeskartofler
  • 100 g smør
  • 2 finthakkede rødløg
  • Pynt:
  • Friskhakket persille
  • Tilbehør:
  • Haricots verts og kold bearnaisesauce

Stegetid for oksefilet: ca 10 min ved 250° og 65 min ved 150°

Ristning af kartofler: ca 20 min ved 225

Rids oksefiletens fedtlag. Læg den i bradepanden på en rist og brun den nederst i ovnen. Tag oksefileten ud efter 10 min og drys den med salt og peber. Skru ovnen ned til 150°. Sæt atter fileten nederts i ovnen. Tag den ud efter 65 min og mål med stegetermometer kødets temperatur. Kødets centrumstemperatur skal vise 65°, før oksefileten er færdig. Den er nu rosastegt. Lad fileten hvile tildækket til kartoflerne er færdige.

Smørristede kartofler: Skrue ovnen op på 225°. Smelt smørret i en gryde og svits løgene heri et kort øjeblik. Fordel kartoflerne i en bradepande og hæld smør over. Rist kartoflerne midt i ovnen.

Ved servering: Skær oksefileten i tynde skiver og anret kartoflerne i 2 dybe fade.

 

 

Birthe's Madside