Birthe's Madside

 

Baconbøffer med grønsagsmos
4 personer
  • 500 g hakket oksekød

  • 6 skiver bacon

  • salt

  • peber

  •  

  • Grønsagsmos:

  • 600 g kartofler

  • 250 g gulerødder

  • 250 g pastinak eller persillerod

  • 25 g smør

  • salt

  • peber

Form kødet til 6 aflange bøffer og vikl en skive bacon om hver bøf. Læg bøfferne på en varm pande med baconsammenføjningen nedad og drys med lidt salt og peber. Steg bøfferne 2-3 minutter på hver side.

Grønsagsmos: Skræl grønsagerne og kog dem meget møre på ca. ½ time i usaltet vand. Hæld kogevandet fra, men gem 1½ dl i gryden. Pisk grønsagerne igennem med håndpisker og rør smørret i. Smag mosen til med salt og peber og server den til bøfferne.

Kilde: Birthes Madside - Mad/Bag stor 2


Bankekød med enebær og kartoffelmos

  • 400 g skært oksekød i tynde skiver

  • 12 letknuste enebær

  • 75 g smør

  • 2 små laurbærblade

  • salt

  • peber

  • 2 spsk mel

  • 1 liter vand

  • lidt kulør

  • syltede tyttebær

Bank kødskiverne godt og krydr dem med salt, peber og enebær. Brun dem godt i smørret, lidt ad gangen. Kom dem i gryden igen, når alle skiverne er brunede, og drys melet imellem sammen med laurbærbladene. Hæld vandet over og bring det i kog – bland lidt rundt, så det ikke hænger sammen. Læg låg over og lad det småstege i 1 time. Tag kødet op på et varmt serveringsfad. Si saucen og smag den til, giv den evt. lidt kulør. Server retten med kartoffelmos og tyttebær.

Kilde: Birthes Madside - Mad/Bag stor 2


Chili con carne 3
4 personer
  • 400 g hakket oksekød

  • 2 hakkede løg

  • 2 fed hvidløg

  • salt

  • peber

  • 2 tsk oregano

  • 3 spsk olie

  • 3 spsk tomatpuré

  • 1 dåse hele tomater

  • 2½ dl vand med ½ knust bouillonterninger

  • 2 tsk paprika

  • 1 dåse hvide bønner i tomater

  • evt. ½ tsk koriander

Kødet brunes med løg i det varme fedtstof, ”deles” med en gaffel, hvorefter alt det øvrige undtagen de hvide bønner tilsættes. Under låg småkoger kødet i 15 minutter. De hvide bønner blandes i, varmes med, og gryden smages til.

Serveres med salat og brød

Kilde: Birthes Madside - Mad/Bag stor 2


Chili con carne 4
4 personer
  • 400 g hakket oksekød

  • 2 løg

  • 1 oksekødsbouillonterning

  • 2 dl vand, eller rød- eller hvidvin

  • 2 dl tomatpuré eller 1 dl tomatpuré og mosede tomater uden væde fra dåse

  • salt

  • peber

  • paprika

  • evt. få dråber Tabasco

  • 1 dåse hvide bønner i tomat (ca. 400 g)

  • 50 g smør

Smørret letbrunes, og heri steger løgene, der er hakket groft og kødet, der pilles fra hinanden med en gaffel. Dette letsteger nogle minutter inden vin, vand, tomatpuré, og evt. tomater og krydderier tilsættes, og dette småsnurrer i 15-20 minutter. Til sidst blandes de hvide bønner i tomatsovsen, og det hele varmes, koger igennem og smages til med evt. flere krydderier. Serveres fra dybe tallerkner og nydes med ske, gerne med brød til.

Kilde: Birthes Madside - Mad/Bag stor 2


Farsgryde med grønsager
4 personer
  • 500 g hakket oksekød

  • 250 g kvark

  • 1 dåse tomater

  • 1 tsk salt

  • 1 tsk oregano

  • peber

  • 500 g frosne blandede grønsager med små karotter

  • 1 dl oksebouillon

  • 200 g kogt snoet pasta

Kødet brunes i smør og så hele stykker som muligt. Heri blandes kvark, krydderier, tomater og de frosne grønsager samt bouillon. Alt småkoges i 10 minutter. Den snoede pasta blandes i og retten smages til.

Kilde: Birthes Madside - Mad/Bag stor 2


Fyldte peberfrugter
4 personer
  • 4 store røde eller grønne peberfrugter

  •  

  • Fyld:

  • 400 g hakket

  • 1 hakket løg

  • låget fra peberfrugterne

  • 1 æg

  • 1 bundt hakket persille

  • ¾ dl bouillon eller vand

  • 1 spsk tomatchili

  • 1 tsk salt

  • ½ tsk timian

  • groft kværnet peber

  • 1 dåse hakkede tomater

  • ca. ½ dl bouillon

Skær et låg af peberfrugterne ved stilken og hak peberfrugtlåget fint. Fjern kerner og frøstol i peberfrugterne. Rør kødet til fars med løg, hakket peberfrugt, æg, persille. Bouillon, tomatchili, salt, peber og timian. Fordel fyldet i peberfrugterne og pres det lidt sammen. Kom tomater med væde og bouillon i en ikke for stor gryde og sæt peberfrugterne ned i tomatblandingen. Læg låg på gryden og lad peberfrugterne koge småt i ca. 35 minutter, til farsen er gennemkogt. Server peberfrugterne med tomatsaucen og kartoffelmos eller brød.

Kilde: Birthes Madside - Mad/Bag stor 2


Gigantbøf
4 personer
  • 400 g hakket oksekød

  • 1 tsk sennepspulver

  • 2 spsk rasp

  • 1 dl mælk

  • ½ tsk salt

  • peber

  • 20 g smør til stegning

  •  

  • Pynt:

  • 1 peberfrugt

  • 2 tomater

  • 5-6 skiver mellemlageret ost

  • lidt lucernespirer

Rør det hakkede kød til fars med sennepspulver, rasp, mælk salt og peber. Brun smørret på en pande og kom farsen på. Klap den godt til med en paletkniv og lad den stege 3-4 minutter. Skær peberfrugten og tomater i skiver. Fordel peberfrugt, tomatskiver og osteskiver på bøffen. Steg den yderligere 5 minutter ved jævn varme under låg.

Kilde: Birthes Madside - Mad/Bag stor 2


Gryde-hakkebøffer
4 personer
  • 500 g hakket oksekød

  • mel

  • salt

  • peber

  • smør til stegning

  • 2 store hakkede løg

  • 150 g snittede champignoner

  • 4 dl frosne ærter

  • ½ spsk kinesisk soja

  • 3 dl kaffefløde

  • 1 dl piskefløde

Kødet formes til 8 bøffer, der vendes i mel med salt og peber, brunes ni smør og steges 5 minutter. Lægges i en gryde med letbrunede løg, og det øvrige tilsættes. Småsteger under låg 10 minutter og smages til. Det er en nem måde at servere bøfferne på.

Serveres med kartofler

Kilde: Birthes Madside - Mad/Bag stor 2


Grønsagsgryde med hvidløgspølse
4 personer
  • 4 løg

  • 1 aubergine på ca. 350 g

  • ½ dl olivenolie

  • 1 dåse hakkede tomater

  • 6 gulerødder

  • 2½ dl vand

  • salt

  • 2 små krydrede hvidløgspølser á ca. 65 g

  • 2 små laurbærblade

  • lidt frisk timian

Skær løgene i kvarter, auberginer i tynde strimler og gulerødder i skiver. Varm olie og rist løgbådene godt, inden aubergine og tomater blandes i. Lad det koge kraftigt igennem under omrøring. Tilsæt gulerødder, vand samt krydderier. Læg låg over og lad retten koge ved svagt blus i 45 minutter. Skær pølserne i tynde skiver og vend dem i retten. Kog yderligere i 25 minutter under låg og smag til med salt og peber.

Server retten rygende varm med groft brød til.

Kilde: Birthes Madside - Mad/Bag stor 2


Hakkebøf med kogt æg og sennepssauce
4 personer
  • 750 g hakket oksekød

  • 4 små æg

  • ½ pose Santa Maria Mexicansk Marinade

  • 40 g smør

  •  

  • Sauce:

  • 1 dl pilsner øl

  • 3 dl piskefløde

  • 3 spsk sennep

  • 50 g syltede agurker

  • 1 lille løg

  • 1 tsk basilikum

  • 25 g smør

  • persille

Æggene koges 6 minutter. Det hakkede kød smages til med mexicansk marinade. Kødet deles i 4 portioner og formes til kugler, som bankes forsigtigt ud på et spækbræt. På hvert stykke kød lægges et kogt pillet æg. Kødet pakkes omkring ægget og bøfferne steges i smør ved svag varme på en pande.

Sauce: I en gryde sauteres skiveskåret løg, derefter tilsættes øl og basilikum. Lad det koge næsten ind, tilsæt fløden og lad det koge 2 minutter endnu. Saucen tilsættes sennep og smør og smages til med salt og peber. Bøfferne anrettes med skiver af syltet agurk samt lidt bredbladet persille og stegte kartofler.

Kilde: Birthes Madside - Mad/Bag stor 2


Hakkebøffer i sennepssauce
4 personer
  • 400 g hakket oksekød

  • ½ dl rasp eller 2 små kogte kartofler

  • 1½ dl mælk

  • 1 tsk salt

  • peber

  • 1 lille spsk revet løg

  • ca. 30 g smør til stegning

  •  

  • Sauce:

  • 1½ dl bouillon

  • 1½ dl creme fraiche

  • 1 tsk Maizena

  • ½ spsk dijonsennep

  • klippet purløg

  • salt

  • peber

Ælt kødet med rasp eller mosede kartofler, mælk, salt, peber og løg. Form farsen til 6-7 bøffer. Steg bøfferne på panden i ca. 2 minutter på hver side. Læg bøfferne i et ovnfast fad. Kog panden af med bouillon. Rør creme fraiche og Maizena sammen og hæld det på panden. Varm saucen igennem under piskning, tilsæt et par spsk klippet purløg og smag til med sennep, salt og peber. Hæld saucen over bøfferne og læg folie løst over. Sæt fadet i ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter, afhængig af, hvor røde bøfferne skal være.

Kilde: Birthes Madside - Mad/Bag stor 2


Helstegt oksehøjrebsfilet med bagte kartofler
8 personer

Arbejdstid: 40 minutter

Stegetid i alt: Ca. 1¼ time

Ikke fryse-egnet

  • 2 kg oksehøjrebsfilet

  • salt

  • peber

  • 5-6 dl bouillon eller vand

  • 8 bagekartofler

  • smør

  • Herbes de Provence

  •  

  • Endvidere:

  • 250 g champignoner

  • 25 g smør

  • 6-7 dl stegesky

  • ca. 1 dl piskefløde

Krydr kødet med salt og peber og læg det på risten over bradepanden. Brun kødet ved 250 grader i 15 minutter. Skræl kartoflerne, flæk dem på langs. Kom smør, salt, peber og Herbes de Provence på snitfladen. Dæmp varmen til 175 grader, læg kartoflerne på risten ved siden af stegen og hæld bouillon eller vand i bradepanden. Stil kødet og kartofler i ovnen ca. 50 minutter. Tag kødet ud og si skyen ned i en gryde. Stil kartoflerne tilbage i ovnen ca. 15 minutter ved 200 grader, mens kødet hviler før udskæring. Skum skyen fri for fedt. Rens champignonerne og skær dem i skiver. Rist champignonerne i smør. Tilsæt stegeskyen og bring det i kog. Jævn sovsen let. Tilsæt fløde og smag til med salt og peber. Skær kødet i skiver og server med de bagte kartofler, glaserede løg og sovsen.

Tips: Til stegen serveres f.eks. en kraftig portugisisk Bairrada Reserva-rødvin til ca. 50 kr. Hvis de hælder vand ved stegen i bradepanden, kan de svitse lidt findelt grønsager (løg, gulerødder, pastinak, persillerod og/eller porrer) og komme i bradepanden for at give smag til skyen. Sovsen kan yderligere smages til med et glas rødvin evt. i stedet for fløde.

Kilde: Birthes Madside - Mad/Bag stor 2


Kebab
4 personer
  • 500 g magert hakket oksekød

  • 2 løg

  • 2 æg

  • 1 tsk karry

  • salt

  • peber

  • 200 g kartofler

  • 100 g frosne ærter

  • 1 bundt persille

  • 1 dåse flåede tomater

  • ca. 2 spsk olie

Pil løgene, hak dem og bland dem med det hakkede kød. Pisk æggene sammen og bland dem med kødet. Krydr med karry, salt og peber. Skræl kartoflerne, riv dem på den grove side af råkostjernet og tryk dem tørre i et rent klæde. Bland de revne kartofler, kød, frosne ærter og hakket persille. Smør et ildfast fad med olie og fordel kødblandingen heri. Fordel de flåede tomater med væde over. Sæt fadet i ovnen ved 200 grader i 40-50 minutter. Server retten med et drys persille og en skål salat til. Lune flutes er ligeledes godt tilbehør.

Kilde: Birthes Madside - Mad/Bag stor 2

 

 

Birthe's Madside