Birthe's Madside

 

Lys labskovs
4 personer

Tilberedningstid: 1½ time

  • 400 g oksekød (mellemskært)

  • 3 løg

  • 5 dl vand

  • 2 laurbærblade

  • 6 peberkorn

  • 1 tsk groft salt

  • 1 kg kartofler

  • 1 lille bundt persille

  • Tilbehør:

  • groft rugbrød og rødbeder

  1. Kødet skæres i meget små stykker og lægges i en tykbundet gryde. Vand, løgene, som er skåret i skiver og laurbærblade tilsættes.

  2. Giv det et opkog og fjern skummet, som dannes derved. Skru ned for varmen og lad kødet småkog i 1½ time.

  3. Skræl kartoflerne, skær dem i tern og læg dem ned ved kødet sammen med peberkorn og salt. Hæld eventuelt lidt mere vand ved, så kartoflerne netop dækkes.

  4. Lad det hele koge endnu ½ time. Rør i gryden en gang i mellem, så kartoflerne moses let og jævner retten.

  5. Tag laurbærbladene op og smag til med salt.

Servering: Drys hakket persille over retten og server den varm med groft rugbrød og rødbeder.

Kilde: Ernærings- og husholdningsøkonom Karin Andresen, Forbrugerrådet

 

 

Birthe's Madside