Birthe's Madside

 

Oksebov med peberkorn
4-6 personer
  • ca. 1,25 kg oksebov
  • 1 spsk umodne peberkorn (grøn Madagaskarpeber)
  • 50 g smør
  • salt
  • 1 dl vand
  • 1 dl creme fraiche
  • meljævning
  • evt. kulør
  • Tilbehør:
  • små pillekartofler

Hak peberkornene, vend kødstykket i peberkornene og tryk dem i kødet. Smelt fedtstoffet gyldent og brun kødstykket heri på alle sider. Hæld vand ved og tilsæt salt. Læg låg på og lad kødet snurre mørt ca. 1 ½ time. Vend kødet når halvdelen af stegetiden er gået. Tag det færdigstegte kød op og hold det varmt. Tilsæt creme fraiche til stegeskyen og bring den i kog. Jævn skyen let og giv den evt. et par dråber kulør. Saucen skal være ret lys. Skær kødet fra benet og skær det i skiver.

Server kødet med saucen og små pillekartofler.

 

 

Birthe's Madside