Birthe's Madside

 

Oksecuvette med bønner i paprikasauce
4 personer
  • 1 lille oksecuvette, ca. 750 g
  • salt og peber
  • lidt olie til stegning
  • Paprikasauce:
  • 100 g bacon i tern
  • 1 lille løg
  • 15 g smør
  • ½ spsk mel
  • 1 spsk mild paprika
  • 2 dl bouillon
  • 2 dl syrnet fløde 9%
  • 800 g haricots verts

Lav saucen først: Pil og hak løget, svits bacon og løg i smørret i en gryde i 5 min. Drys mel og paprika over og rør godt. Pisk bouillon i og lad saucen koge igennem. Tilsæt syrnet fløde, og varm forsigtigt op. Saucen må ikke koge nu. Kog bønnerne i letsaltet vand, de skal stadig være sprøde. Lad dem dryppe godt af og hæld saucen over. Skær cuvetten i tynde skiver fra et hjørne. Steg dem hurtigt på hver side i lidt olie på en meget varm pande, og krydr med salt og kværnet peber. Hold dem varme under stanniol el. evt. i en varm ovn, tildækket.

 

 

Birthe's Madside