Birthe's Madside

 

Skipperlabskovs 2
4 personer
  • 1,2 kg oksekød af slag eller bov
  • 2 kg melede kartofler
  • 1 stort hakket løg
  • 4 laurbærblade
  • lidt sort, hel peber indbundet i et stykke gaze
  • salt
  • oksebouillon

Kødet skæres i kvadrater på ca. 1½ cm og får et opkog i vand, 5-10 min. Tag det op i en sigte og skyl det af. Kødet sættes derefter over at koge i bouillon, kom løg, laurbærblade, peber og lidt salt ved. Bring det i kog og skum suppen. Der skal være så meget bouillon, at kødet er godt dækket. Læg låg på gryden og lad det stå for svagt blus i ca. 1½ time. Kartoflerne skrælles og skæres i tern, kom dem i gryden efter 1½ time. Lad dem koge ud så retten jævnes. Smag til med salt og peber. Lav smørtern og vend dem i fintklippet purløg. Retten kommes i et varmt fad og smørtern fordeles hen over.

Server rødbeder og rugbrød til.

 

 

Birthe's Madside