Birthe's Madside

 

Steak med peberfrugt i fløde
Oksekød, hovedretter 4 personer
  • 4 steaks, ca 1 cm tykke.
  • 20 g smør/olie
  • Groft salt og peber
  • 1 stort løg
  • 2 røde peberfrugter
  • 1 ½ dl piskefløde
  • 1 ½ spsk citron
  1. Skær løg og peber i terninger og svits det let på en dyb pande i lidt af fedtstoffet. Hæld fløden ved og lad det stå og koge sammen nogle minutter.
  2. Brun steakene på begge sider i fedtstoffet på en anden pande, dæmp varmen og steg dem ca 1 min på hver side afhængig af, hvor røde de skal være. Drys salt og peber på under stegningen.
  3. Smag peber/flødestuvningen til med lidt citron, salt og peber, og server den til steakene med kogte kartofler.

Kilde: Nikolai Christensen, 23 mar 94

 

 

Birthe's Madside