Birthe's Madside

 

Tortillas med chili con carne
4 personer
  • 1 pakke/8 stk. bløde tortillas
  • 1 pose/100 g gratineringsost
  • Chili con carne:
  • 1 stort løg
  • 2 spsk olie
  • 350-500 g MesterHakket oksekød
  • 1 ds. røde eller brune bønner i chilisauce
  • 1 ds. hakkede Bon Appetit tomater med chili
  • 1-2 tsk knust hvidløg fra glas
  • 6-8 minimajs
  • 1-2 grønne chili
  • salt
  • Tilbehør:
  • bouillonkogte ris
  • blandet salat

Hak løget og brun det i olie. Tilsæt kødet og rør rundt til det har skiftet farve. Kom bønner, hakkede tomater og hvidløg i gryden. Rør rundt og lad kødet simre 20 minutter under låg. Skær minimajs i skiver. Flæk, udkern og snit chili. Kom chili og majs i gryden og lad det koge med. Kog uden låg de sidste 5-10 minutter, så væden koger lidt ned. smag til med salt. Fordel chili con carne på de 8 tortillas og rul dem sammen. læg dem på sammenføjningen i et smurt ovenfast fad. Drys med ost og stil fadet øverst i ovnen ved 225 til osten er smeltet og gylden.

Server med ris og salat.

Kilde: Jan Heidelbach Jensen

 

 

Birthe's Madside