Birthe's Madside

 

Enebærgryde med bagt kartoffelmos
4 personer
  • 1 kg skært svinekød
  • 50 g smør
  • 6 enebær
  • ½ tsk tørret rosmarin
  • ¼ l piskefløde
  • 2 dl creme fraiche 38 %
  • 1 tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • kulør, evt. jævning
  • Bagt kartoffelmos:
  • 750 g kartofler
  • 50 g smør
  • ½ dl piskefløde
  • 2 æg
  • 1 dl hakkede hasselnøddekerner (kan udelades)
  • 1 tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • Tilbehør:
  • kogt broccoli.

Skær svinekødet i tynde strimler. Lad smørret gyldne i en tykbundet gryde. Del kødet i 2 portioner og brun hver portion for sig. Læg alt kødet tilbage i gryden. Knus enebær og rosmarin deri. Kom piskefløde, creme fraiche, salt og peber i, og lad retten småsnurre under låg ved svag varme, ca. 60 min. Smag til og tilsæt kulør. Retten kan evt. jævnes.

Kartoffelmos: Skær skrællede kartofler i mindre stykker. Kog dem godt møre ca. 20 min. Hæld vandet fra kartoflerne og damp dem tørre. Mos kartoflerne og rør smør og piskefløde i. Pisk æggeblommerne i en ad gangen. Pisk mosen godt igennem. Tilsæt hasselnøddekerner og smag til med salt og peber. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i kartoffelmosen. Hæld kartoffelmosen i 4-6 smurte portionsskåle og bag dem midt i ovnen.

Bagetid: Ca. 25 min. ved 225°.

Tips: Kartoffelmosen kan bages i en smurt souffleform. Bagetid ca. 35 min. ved 200°. Enebærgryde og bagt kartoffelmos kan forberedes nogle timer i forvejen og være klar til opvarmning og bagning.

Kilde: Karolines Køkken 2

 

 

Birthe's Madside