Birthe's Madside

 

Indmadspostej
  • 2 store løg
  • 2 store bagekartofler
  • smør
  • salt og peber
  • 250 g svinelever
  • 250 g svinekød - gerne med fedt på (frikadellefars)
  • salt og peber
  • 1 tsk tørret korianderfrø
  • 3 skiver bacon

Løgene snittes og kartoflerne skrælles og skære i små stykker. Løg og kartofler brunes i lidt smør. De dækkes dobbelt op med vand og står og simrer i 25 minutter ved svag varme. De moses ud enten med piskeriset eller i en blender, alt efter hvor grov eller fin postejen skal være. Det afkøles.

Slagteren hakker leveren fint. Leveren blandes med kødet, bacon - der er skåret i stykker - alt og peber, og det hele røres godt sammen med en grydeske. Løgblandingen hældes op i kødet. Massen skal være lind og skal ikke tilsættes æg eller mel.

Massen kommes op i et ildfast fad og bages i vandbad ved 180 grader på mellemste rille i ca. 1 time. Kan evt. fordeles i 2 mindre forme, der så skal bage i 45 minutter.

Servering: Postejen skal helst hvile en dag. Den kan holde sig 1 uge på køl og er fin som forret med stegte champignoner til.

Kilde: Søren Gericke

 

 

Birthe's Madside