Birthe's Madside

 

Karrykoteletter i fad sendt fra FFC/Himmelen
2 personer

Denne opskrift er ideel til at give et godt indtryk på en hvilken som helst form for date og bør nydes sammen med en lettere krydret rødvin...

Ønskes en lidt "tungere"/"finere" ret kan der anvendes fløde i stedet for mælk og olivenolie i stedet for solsikkeolie

  1. Tænd ovnen på 160 grader. Start herefter med at brænde 1½ teske-fuld "Extra Hot Curry Paste" af på panden sammen med det knuste hvidløg. I denne blanding svitses koteletterne, og disse drysses med salt, alm. karry og peber. Herefter anbringes koteletterne i et fad.

  2. Hæld saften fra ananas og champignons i en skål. Ananasene svitses i den resterende del af karryblandingen (på panden) til de er let gyldenbrune. Herefter hældes de over koteletterne. Dette gentages med champignonsene og løgene der svitses på samme pande (tilsæt evt. ny olie). Disse hældes også ud over koteletterne.

  3. Tilsæt halvdelen af ananas-/champignonsaften til koteletfadet og fordel ingredienserne jævnt. Derefter anbringes fadet i den forvarmede ovn (160 grader).

  4. Først opløses bouillionterningen i vandet til risene, som herefter tilsættes sammen med lidt salt.

  5. Mens risene koger tilberedes sovsen: Kom en skefuld olie på panden og brænd ca. 1 skefuld alm. karry af. Tilsæt mælk og den resterende ananas-/champignonsaft i mængder svarende til den ønskede mængde sovs. Smag til med salt, peber og karry. Jævn sovsen med Maizena (anvend evt. alm. meljævning).

  6. Når risene er færdige (efter ca. 24 min.) er koteletterne og sovsen også klar.

Servering: Til denne ret anbefales: Mango Chutney, Peanuts, kokosmel, mandariner samt stegte bananer (bananerne skal dog flækkes på langs og steges helt gyldenbrune i smør). Endvidere kan det ikke understreges nok, at en god krydret rødvin bør serveres til denne formidable ret (husk endvidere is-vand på bordet).

Kilde: FFC-Klubben – Thomas Pedersen

 

 

Birthe's Madside