Birthe's Madside

 

Koteletter i folie 2
4 personer

I stedet for svinekoteletter kan anvendes bøf fra enten kalv eller okse. Skal det være ekstra godt, er en bøf fra oksefilet sagen.

  • 4 svinekoteletter á 150 g

  • 1 rød og 1 grøn peber

  • 250 g champignon

  • 1 stort el. 2 små løg

  • olie

  • smør

  • 2 tomater

Koteletterne steges i lidt olie på en meget varm pande i 1 minut på hver side. De tages af panden, og lægges på hvert sit stykke folie. Peber, løg og champignon skæres i grove tern. Olien hældes fra panden og smør kommes på istedet. Grøntsagerne sauterer heri i ca.10 minutter. Blandingen fordeles på Koteletterne, og der lægges 2 skiver tomat ovenpå. Stanniolen lukkes tæt til, og "pakkerne" lægges i et ildfast fad og stilles i en forvarmet ovn i ca.35 min. v. 200 gr.

Servering: "Pakkerne" lægges på en lun tallerken, og hver person pakker selv op. Serveres med bagt kartoffel, flute og salat.

Kilde: Bjarne Winkel

 

 

Birthe's Madside