Birthe's Madside

 

Krydret skinkeculotte
Hovedret, svinekød, rester 4 personer
  • 1 skinkeculotte på ca. 800 g
  • 1/4 tsk tørret merian
  • 1/4 tsk tørret timian
  • Peber
  • ½ tsk salt
  • 1½ dl vand
  • Sauce:
  • 1 tsk majsstivelse
  • ½ dl cultura
  • 1 dl fløde 13%
  • Tilbehør:
  • Kartofler, dampede sukkerærter og grøn salat.

Skinkeculotten gnides med merian, timian og peber. Kødet brunes i en gryde først med fedtsiden nedad. Vendes og brunes på de andre sider. Drysses med salt. Vand hældes ved. Snurrer under låg 30-35 min. Kødet tages op og pakkes i alufolie, mens saucen laves. Skyen sies. Majsstivelse udrøres i cultura og fløde og skyen jævnes hermed. Koges igennem et par minutter.

Bemærk: Retten er til 4 personer i to dage.

Skinkeculotten serveres varm den første dag og strimlet i f.eks. en bulgursalat den næste dag.

Tilberedningstid: 1 time heraf arbejdstid: 20 min

Energi pr. person med tilbehør: 3370 kilojoule (806 kcal)

Energifordeling: Protein 29% - 57 g kulhydrat 51% - 102 g fedt 20% ~ 17 g

 

 

Birthe's Madside