Birthe's Madside

 

Marineret svinekam
4 personer
  • ca. 1 kg svinekam
  •  
  • Marinade:
  • 1½ dl rødvin
  • 2 stilke fintsnittet bladselleri
  • 1 gulerod i skiver
  • 1 løg i kvarte
  • et par hele nelliker og evt. ½ tsk skårne enebær

Bland marinaden. Læg kødet i en skål eller en plasticpose og stil det tildækket - eller luk posen - og læg det i køleskab og lad det trække et døgn eller to. Vend kødet af og til. Tag derpå kødet op af marinaden, dup det tørt og brun det i varmt fedtstof. Læg evt. et løg i kvarte og et par gulerødder i skiver i fedtstoffet, brun det lidt og læg derefter kødet tilbage i gryden, hæld lidt vand ved og lad det stå over svag varme med låg en god times tid, til det er mørt. Efter tre kvarter kan man hælde marinaden med grøntsager ved.

Servering: Stegen kan serveres kold eller varm, og skyen kan naturligvis bruges som sauce, i givet fald moses grøntsagerne, så de jævner saucen.

 

 

Birthe's Madside