Birthe's Madside

 

Marineret svinekotelet med forårsløg og kartofler
2 personer
  • 2 svinekoteletter, ca. 400 g med ben
  • 8 rensede forårsløg
  • 2 små bagekartofler
  • Marinade:
  • ½ dl god soya
  • 1 spsk vindruekerneolie
  • 2 spsk sherry- eller vineddike
  • 1 fed hvidløg
  • salt og friskkværnet peber
  • vindruekerneolie til stegning

Rør marinaden sammen, læg kødet heri i 15 minutter ved stuetemperatur. Vend kødet en gang imellem. Skræl og skær kartoflerne i ensartede stave som til pommes frites, læg dem i koldt vand i 5 min, tag dem op og tør dem godt. Rist kartoflerne gyldne og sprøde i varm olie, lad dem fedte af på en avis, drys med lidt salt.

Steg koteletterne (gem marinaden) i lidt olie på en pande, ca. 5 minutter på hver side. Kog/damp forårsløgene i en gryde med lidt letsaltet vand, tre-fire minutter. Hæld vandet fra, tilsæt marinaden fra kødet og kog den op sammen med løgene.

Server marinaden til de sprøde kartofler og de marinerede stegte koteletter.

 

 

Birthe's Madside