Birthe's Madside

 

Momses himmelske karrykoteletter i fad
4 personer

Det kan ikke siges nok !! - Det er saften fra ananas og champignons, der kombineret med fløden, giver denne ret et himmelsk tilsnit !!. Denne ret er tilegnet min svigermor, mellem venner kaldet Momse.

  • 6 - 8 store koteletter
  • 1 dåse ananas
  • 1 glas champignons
  • 1/4 l piskefløde
  • 1 bouillonterning
  • karry, salt,peber og Maizena til jævning
  • Tilbehør:
  • ris
  • chutney
  • evt. ærter
  1. Vend koteletterne i en blanding af karry, salt og peber. Steg dem så på panden og læg dem i et fad, som placeres i en 150 grader varm oven.
  2. Hæld saften fra ananas og championens og gem den. Steg ananas til de er let gyldne på panden og læg en på hver kotelet. Rist champignons på panden og kom en skefuld på hver kotelet.
  3. Kom en klat smør på panden og brand en skefuld karry af. Så koges panden af med saften, herefter tilsættes fløden og saucen jævnes om nødvendigt. Serveres i egen skål.

Kilde: Dennis Stounberg

 

 

Birthe's Madside