Birthe's Madside

 

Mørbradbøf med sesam
4 personer
  • 1 mørbrad ca 425 g
  • 100 g smør eller margarine
  • salt og peber
  • ½ dl sesam
  • 600 g kartofler
  • 2 porrer
  • 25 g smør
  • 1 dl mælk
  • Rødkålssalat:
  • 300 g rødkål
  • 3 Cox Orange æbler
  • ½ dl solsikkeolie
  • ½ dl citrosaft

Afpuds mørbraden og skær den i 8 stykker, som bankes let med håndroden. Krydr med salt og peber og vend dem i sesam. Skræl kartoflerne, skær dem i mindre stykker og kog dem i 20 min uden salt. Rens porrerne og skær dem i ringe på skrå. Skyl dem og kog dem i letsaltet vand i 10 min. Hæld vandet fra kartoflerne og mos dem med en el-pisker. Tilsæt smør og mælk og smag til med salt. Hæld vandet fra porrerne og vend dem forsigtigt i mosen. Brun mørbradbøfferne i halvdelen af den meget varme margarine og skru ned til svagt blus. Steg dem 3 min på hver side. Anret kartoffelmosen på et varmt fad og garner med bøfferne. Smelt resten af margarinen i fedtstoffet fra stegningen til det er smukt gyldent, og server det til bøfferne. Skær rødkålen i tynde strimler og bland den med groft revne æbler. Rør olie og citronsaft sammen og vend salaten dressingen.

 

 

Birthe's Madside