Birthe's Madside

 

Mørbradfad med peberflødesauce
6 personer
  • 2 afpudsede mørbrad
  • 1/4 grøn peber
  • 1/4 rød peber
  • 1/4 gul peber
  • 150 g bacon i tern
  • 200 g champignon
  • 2 store løg
  • 200 g cocktail pølser
  • ½ liter fløde
  • 2½ dl vand
  • salt og peber
  • Maizena sovsejævner

Mørbrad deles i ca. 5 stykker hver og bankes ud til bøffer. Brunes i smør og lægges i et ildfast fad. Løg snittes fint og svitses på panden og hældes over mørbraden. Bacon ristes til det er sprødt og hælds over mørbraden. Champignon renses og deles i kvarte, ristes på panden og hældes over mørbraden. Peberfrugterne snittes i små firkanter og svitses i smør på panden, når de har fået 3-4 minutter hældes vand og fløde ved. Lad det simre et par minutter og jævn det let med Maizena-sovsejævner. Hæld sovsen over mørbraden. Vend cocktailpølserne på panden og hæld dem over rettet inden den sættes i ovnen. Retten skal stilles ind i en forvarmet ovn ved ca. 170 grader i 20 minutter.

Serveres sammen med salat eller krydret kartoffelmos

Kilde: Britta Vibe

 

 

Birthe's Madside