Birthe's Madside

 

Mørbrad i fad
4 personer
  • 1 svinemørbrad ca 400 g
  • ½ dl olivenolie
  • 25 g smør
  • 1 aubergine ca 250 g
  • 100 g friske champignoner
  • 2 fed hvidløg
  • 3 dl tomatsaft
  • grøn salat
  • salatløg
  • sort og/eller grønne oliven

Skær mørbraden i 8 stykker, efter den er afpudset. Bank dem let med håndryggen og krydr dem på begge sider med salt og peber. Skær auberginen i tynde skiver og drys dem med salt på begge sider. Lad dem trække i 15 min. Skyl derefter saltet af og dup dem tørre. Skær roden af champignonerne, læg dem i et dørslag og skyl dem godt. Del dem ud til kvarte. Varm smør og olie og brun mørbraderne godt. Tag dem over på et fad og rist champignonerne i samme fedtstof ved stærk varme. Tag dem af og rist til sidst aubergineskiverne. Kog panden af med citronsaften og læg bøfferne ned i saucen. Pres hvidløg på og lad retten simre i 20 min.

Server med kartoffelmos og giv grøn salat til med løg, oliven samt en let dressing. Hertil passer en tør hvidvin eller øl.

 

 

Birthe's Madside