Birthe's Madside

 

Mørbradschnitzler med valnøddesauce
4 personer
  • 1 svinemørbrad ca 350 g
  • salt og peber
  • 50 g smør
  • 2 spsk olie
  • 20 basilikumblade
  • 2 fed hvidløg
  • 30 g valnøddekerner
  • 2½ dl piskefløde
  • 200 g pastaskruer

Afpuds mørbraden og i tynde skiver og krydr med salt og peber. Varm smør og olie og rist kødet ved stærk varme 2 min på hver side. Tag dem af mens saucen laves. Hak basilikum, de pillede fed hvidløg og valnødderne og rist det i fedtstoffet i 2-3 min. Hæld fløden på og lad saucen koge godt igennem. Smag til med salt og peber. Kog pastaskruerne i vand i 10 min og hæld vandet fra. Varm kødet i den varme sauce i 2-3 min og server med pastaskruerne til.

Hertil et glas kold Chianti.

 

 

Birthe's Madside