Birthe's Madside

 

Nakkefilet Med Gremolata
2 personer
  • 1 stykke nakkefilet, ca. 400 g
  • ½ spsk. Olie
  • 1 skalotteløg
  • 3-4 tomater
  • 1 tsk. tørret basilikum eller 1 spsk. frisk
  • 1 dl bouillon
  • Salt, peber
  • Gremolata:
  • ½ bundt persille
  • 1 lille fed hvidløg
  • ½ citron
  • Tilbehør:
  • 150 g grønne bønner drysset med 6 finthakkede radiser
  • 500 g kartofler

Hak skalotteløget fint og skær tomaterne i både.Dup nakkefileten tør med køkkenrulle. Brun den i olien på alle sider ved god varme i en lille gryde. Tag den op og kom skalotteløg, tomater og basilikum i gryden. Lad det dampe i et par minutter ved svag varme under omrøring. Læg kødet tilbage i gryden. Tilsæt bouillon, salt og peber. Steg kødet ved svag varme i 30 - 40 minutter under låg. Vend det efter 15 - 20 minutter. Bruges stegetermometer er kødet færdigt, når centrumtemperaturen viser 75 grader. Tag kødet op af gryden og lad det hvile tildækket i ca. 15 minutter. Stil saucen til side. Tilbered gremolata, mens kødet steger. Hak persille og hvidløg fint. Bland det med revet citronskal og stil det til side. Pres saucen fra kødet gennem en sigte. Smag til med salt og peber. Drys gremolata på kødet. Skær det i tynde skiver og servér med sauce og tilbehør.

Tilberedningstid: Ca. 1 time

 

 

Birthe's Madside