Birthe's Madside

 

Ovnstegt hamburgerryg på urtebund
  • ca. 200 g rå hamburgerryg uden ben per person
  • hvidkål
  • blegselleri
  • gulerødder
  • fennikel
  • kartofler skåret i skiver, ikke for tynde
  • blade af basilikum
  • Sauce (4 pers):
  • 60 g mel
  • 3 dl kaffefløde
  • 2 dl rødvin

Hamburgerryggen koger i vand uden salt i ca. 15 minutter og tages derefter op. Urterne snittes lidt groft. Man må tage mængden lidt på slump, men der skal være rigeligt - det fylder ikke så meget, når retten er færdig. Bland urterne i et fad med lidt salt og kværnet peber og læg dem i et ovnfast fad af passende størrelse. Hamburgerryggen gnides ind med et tyndt lag lys Dijonsennep og lægges på urterne. Fordel rigeligt med basilikumblade hen over urterne og fordel ca. 80 g smør i små klatter på bladene. Fadet sættes i en varm ovn ved 200 grader. Stænk hamburgerryggen flittigt med rødvin. Efter 50 minutter hældes væden fra i en saucegryde, lad fedtstoffet samle sig og drys melet over. Lad det stå lidt, sæt gryden på blusset og pisk melet ud. Spæd med fløde og rødvin. Kog saucen godt igennem. Smag til med salt og peber, evt. lidt mere rødvin. Men de laver saucen, skrues ovnen op på 250 grader. Hamburgerryggen drysses over med sukker, ng den glaceres.

Servering: Hamburgerryggen skæres ud i tynde skiver og lægges hen over urterne. Server groft rugbrød og Dijonsennep til.

Ost vil være passende at servere efter denne ret.

 

 

Birthe's Madside