Birthe's Madside

 

Paprika koteletter med ananas  
4 personer

En lækker frisk ret, hvor styken kan varieres efter smag og behag. Yderligere god som gæstemad, da en stor del af retten kan laves i forvejen, og blot sættes i ovnen 20 minutter før man går til bords.

  1. Koteletterne aftørres og krydres med salt peber og pabrika.

  2. Løget pilles og hakkes fint, peberfrugt befries for ribber og kerner, og hakkes halvgroft.

  3. Koteletterne brunes i rigeligt smør på begge sider og tages til side.

  4. Løgene svitses i samme smør (der kan evt. tilsættes mere fedtstof). Når løgene er klarede, tilsættes de hakkede peberfrugter som svitses med et øjeblik. Tilsæt ananas saften og reducer til ca det halve. Tilsæt evt. cognac.

  5. Tilsæt cremefraiche og lad det koge sammen ved svag varme et øjeblik. Smag til med salt, peber, paprika og evt. yderligere cognac.

  6. Anret koteletter og ananasskiver skiftevis i et ildfast fad, og hæld saucen over.

  7. Steges færdig i en 200 grader varm ovn i 15-20 minutter, indtil koteletterne er gennemstegte. Ovntid afhænger af koteletternes tykkelse, og hvor lang tid de fik på panden til at beynde med.

Serveres i fadet, evt pyntet med tyndtskårne ringe af peberfrugt.

Hertil spises løse ris eller pasta, samt godt brød.

Kilde: Henrik Jagd

 

 

Birthe's Madside